Digital Omstilling I Byggeriet – Hvad For Noget?
Brancheorganisationer, foreninger, udvalg og private virksomheder arbejder aktivt med digitalisering. Alle er klar over, at det er nu der skal investeres i en digital fremtid. Der er uomtvisteligt et kæmpe potentiale i nye måder at arbejde på. Men det er også forbundet med beslutninger ud i et farvand, som de færreste har et overblik over og er trygge ved.
Derfor står de fleste i byggeriet overfor et valg, hvor man umiddelbart må læne os op ad andre, når der skal træffe beslutninger. Som en mellemstor entreprenør udtaler:
Vi vil ikke være first-mover, det har vi ikke musklerne til
Og det forståeligt. Det kan være et meget tidskrævende og dyrt eventyr. Måske der er nogle, der sidder med skræmmeeksempler på, at et digitaliseringsprojekt har defokuseret den daglige drift.
Men hvad betyder digitalisering i byggeriet så?
Der er stor forskel på, hvilke systemer der er vigtige for rådgivere og entreprenører i dag. På sigt kommer partnerne til at arbejde endnu tættere sammen. Også i systemer på tværs af virksomheder. Der er allerede fine eksempler på, at entreprenører arbejder i rådgivernes projektmodeller via en viewer. Der bliver allerede brugt mange systemer i byggeriet idag. Om 10 år vil vi nok stå tiltage og tænke.
Det var pokkers, jeg havde ikke troet vi ville arbejde i disse systemer, jeg kendte dem ikke engang tilbage i 2020
Der er sikkert mange deltaljer vi kunne fortabe os i. Men overordnet bliver der idag arbejdet med:
Flowsystemer
- Kvalitetssikring og mangelregistrering
- Projektweb, udbudsportaler
- Produktionsplanlægning
BIM og projektmodeller
- Simulering, visualisering
- CAD, BIM, VDC
Styringssystemer
- Regnskabssystemer
- Ressourcesystemer
- Porteføljesystemer
Men hvad skal jeg som entreprenør med vokseværk forholde mig til?
Du arbejder allerede med kvalitetssikring. Du bliver inviteret ind i diverse projektweb. Du bruger e-mailen som et centralt kommunikationsredskab. Men hvad er det, du mangler?
En app til at opsamle bilag? Et bedre kalkulationsprogram? Et nyt regnskabsprogram? Eller noget helt fjerde?
Hvis du kan genkende den forvirring, er svaret umiddelbart et bedre overblik over, hvad I gør idag. Hvor er jeres kritiske arbejdsgange? Hvor findes de administrative tunge og manuelle arbejdsgange? Og hvor er de største potentialer ift. udvikling af effektive arbejdsgange med forankring i relevante digitale systemer?
Det må være en klar anbefaling til at lave et seriøst beslutningsgrundlag. Der handler om jer. Om jeres forretning og de vigtigste arbejdsgange, som har størst betydning for, at I også i morgen får leveret en effektiv produktion ude på pladserne. Og vigtigst af alt, klarhed over, hvordan I kan hjælpe medarbejderne med stille og roligt at tage nye tiltag til sig. Det skal fortsat være sjovt at gå på arbejde, og vi skal ikke gøre vores medarbejdere inkompetente til deres arbejde, fordi de pludselig bliver væltet af en masse nye app’s og systemer, de ikke har en chance for at tage til sig.
Lyt til andres idéer. Men tag udgangpunkt i jeres forretning og skab jeres eget beslutningsgrundlag.
God fornøjelse
/Rasmus Steen Malmstrøm, Ledelsesrådgiver
Rasmus Steen Malmstrøm
Ledelsesrådgiver / Direktør
+45 25 35 00 01
rsm@refineconsulting.dk