Holbøll strømliner kvaliteten i processer og arbejdsgange med ISO 9001-certificering
Industri:
Anlæg og entreprenørarbejde
Ydelser:
Proceskortlægning og implementering af et digitalt ledelsessystem i Gluu. Løsningen strømlinede kvalitet og arbejdsgange for at sikre ISO 9001-certificering og et stærkt fundament for fremtidig certificering i ISO 14001 og 45001.
Resultater:
Holbøll opnåede ISO 9001-certificering uden anmærkninger. Virksomheden fik et fælles system, der skaber transparens, sikrer ensartet arbejde og flytter ejerskabet af processerne ud til hele organisationen.
“Alle i organisationen har adgang til vores kvalitetsledelsessystem i Gluu. Her kan de tilgå processerne og sikre, at vi altid arbejder efter de nyeste og mest opdaterede arbejdsgange”
— Ali Alaa, Kvalitetsansvarlig, Holbøll A/S
Udfordring
Holbøll stod overfor stigende krav til dokumentation og havde sat sig det klare mål at blive ISO 9001-certificeret. Dette krævede, at kvalitet blev dokumenteret systematisk i etkvalitetsledelsessystem. Indtil da havde kvalitetsarbejdet primært været centreret omkring den kvalitetsansvarlige, hvilket gjorde det vanskeligt at skabe bredt ejerskab i organisationen. Virksomheden manglede et samlet system og ensartede arbejdsgange, hvilket skabte udfordringer med både dokumentation og konsistens. Internt i Holbøll var man således enige om, at “Kvalitet skal ikke kun være én persons ansvar – vi skal have hele organisationen med,” forklarer Ali Alaa, Kvalitetsansvarlig i Holbøll.
Løsning
Med Refine Consultings erfaring fra andre ISO-forløb blev projektet struktureret fra start til slut. Alle væsentlige arbejdsgange blev kortlagt i tæt samarbejde med ledelsen og medarbejderne.
Processerne blev kortlagt i Gluu for at kunne deles og følges af hele organisationen. Dermed blev arbejdet med kvalitet og arbejdsgange en fælles opgave frem for et individuelt ansvar.
Rasmus Steen Malmstrøm opsummerer tilgangen og værktøjets betydning: ”Når vi hjælper en virksomhed som Holbøll, handler det ikke kun om at få dokmentationen i orden. Det handler om at skabe en fælles metode, hvor processerne bliver levende i hverdagen og understøtter både drift og udvikling. Gluu blev det værktøj, der gjorde det muligt.”
Han fremhæver samtidig samarbejdet som en central succesfaktor. ”Vi oplevede et meget tæt og konstruktivt samarbejde med Holbøll. Der var en oprigtig vilje til at investere tid og energi i projektet, og det betød, at vi sammen kunne skabe et ledelsessystem, som både giver mening i hverdagen og lever op til ISO-kravene.”
Resultater
Holbøll gennemførte ISO 9001-certificeringen uden anmærkninger– et klart bevis på, at forarbejdet havde været grundigt og målrettet. Selvom certificeringen er ny, oplever virksomheden allerede, at Gluu gør det lettere at arbejde ensartet og skaber transparens i dagligdagen. Bestyrelsesformand Martin Juhl understreger vigtigheden af dette skridt og forklarer, at virksomheden netop havde brug for en fælles metode, så alle arbejdede ensartet. “For os handler det ikke kun om drift – vi vil også have et værktøj, der understøtter udvikling.” Holbøll har dermed skabt et fundament, der ikke bare lever op til ISO-standardernes krav, men som også styrker samarbejdet internt og gør virksomheden bedre rustet til fremtidig vækst. Næste mål er ISO 14001 og 45001certificeringer i miljø- og arbejdsmiljøledelse.
“Vi ser frem til at fortsætte det strategiske arbejde med at klargøre Holbøll til de næste vigtige skridt, nemlig certificeringer i ISO 14001 for miljøledelse og ISO 45001 for arbejdsmiljøledelse. Det er et naturligt skridt, hvor Gluu igen vil være afgørende for at skabe de nødvendige ensartede processer.”
– Rasmus Steen Malmstrøm, ledelsesrådgiver og direktør i Refine Consulting
Mød Holbøll A/S
Holbøll A/S er en stolt entreprenørvirksomhed med rødder tilbage i mere end 75 år. Med udgangspunkt i en stærk faglig tradition har virksomheden udviklet sig til en moderne aktør inden for anlæg, infrastruktur og klimatilpasning.
Hos Holbøll handler det om enkelhed, relationer og entreprenørskab. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunder og samarbejdspartnere for at finde robuste løsninger – også når projekterne er komplekse. Medarbejderne er kernen i forretningen, og der lægges vægt på samarbejde, ansvar og trivsel.
Holbøll kombinerer stoltheden over sine rødder med høje ambitioner for fremtiden. Målet er at skabe værdi gennem solide løsninger, ansvarligt arbejde og et stærkt fokus på kvalitet og udvikling.
Skal vi hjælpe dig i gang med næste skridt i din virksomhed?
Hos Refine Consulting handler det om relationer.
Måske du allerede kender nogen, der kender nogen, der har samarbejdet med os?
Start med en snak, så ser vi, om vi sammen kan finde en retning for jer.

Rasmus Steen Malmstrøm
Ledelsesrådgiver / Direktør
+45 25 35 00 01
rsm@refineconsulting.dk

Tobias Rydahl
Rådgiver & BI-konsulent
+45 22 53 50 20
tr@refineconsulting.dk

