Fra spredte HR-opgaver til et struktureret ledelsessystem

Industri:
Anlæg og entreprenørarbejde

Ydelser:
Vi har understøttet Holbølls proceskortlægning og udviklet et samlet ledelsessystem i Gluu, der integrerer HR, kvalitet og arbejdsgange som fundament for ISO-certificering.

Resultater:
Holbøll har fået ét fælles system, der skaber gennemsigtighed, styrker ejerskab på tværs af organisationen og sikrer, at HR- og kvalitetsprocesser håndteres systematisk og i overensstemmelse med GDPR og ISO-krav.

“Vi havde mange forskellige HR-moduler og systemer, men ingen samlet måde at holde styr på data og opgaver. Det gjorde det svært både at få overblik og at sikre, at vi altid arbejdede på den rigtige måde.”

— Lene Frøkjær, Direktionsassistent, Holbøll A/S

Udfordring

Hos Holbøll var HR-arbejdet tidligere præget af mange små systemer, Excel-ark og manuelle rutiner. Onboarding, MUS-samtaler, sygefraværsopfølgning og kursusadministration blev håndteret forskelligt, og data var vanskelige at samle og arbejde sikkert med. Det betød, at HR-teamet brugte unødigt meget tid på administration, og at ledelsen manglede et klart overblik over medarbejderdata.

Som direktionsassistent Lene Frøkjær fortæller:
“Vi havde mange forskellige HR-moduler og systemer, men ingen samlet måde at holde styr på data og opgaver. Det gjorde det svært både at få overblik og at sikre, at vi altid arbejdede på den rigtige måde.”

Løsning

Refine Consulting kortlagde sammen med Holbøll de eksisterende HR-processer (“as is”) og udviklede de ønskede fremtidige processer (“to be”). På den måde blev hele HR-arbejdet gennemgået og struktureret – fra rekruttering og onboarding til medarbejderudvikling og fortrolighedshåndtering. Parallelt blev der arbejdet med at inkludere ønskede features i Gluu.

Ifølge Rasmus Steen Malmstrøm, direktør og ledelsesrådgiver i Refine Consulting, var fokus klart:
“Det vigtige for os var at skabe en løsning, hvor HR kunne arbejde fortroligt, men samtidig systematisk. Ved at samle processerne i Gluu skabte vi et fælles fundament, der både løfter HR’s daglige arbejde og lever op til gældende GDPR-lovgivning.”

Resultater

Med Gluu har Holbøll nu ét samlet HR-overblik, hvor opgaver og data håndteres på en sikker og effektiv måde. Det giver HR-teamet mulighed for at bruge tiden på værdiskabende aktiviteter fremfor manuel koordinering, og ledelsen kan have tillid til, at processerne altid følges korrekt.

Løsningen betyder, at Holbøll både har fået bedre transparens i hverdagen og en stærkere ramme for at beskytte medarbejderdata. På den måde er HR blevet et område, hvor systematik, fortrolighed og udvikling går hånd i hånd.

“Holbøll har været en fantastisk samarbejdspartner i det her projekt. De har været åbne, engagerede og villige til at investere tid i at få kortlagt processerne ordentligt. Det gjorde, at vi sammen kunne skabe en løsning, der virkelig fungerer i praksis.”

– Rasmus Steen Malmstrøm, ledelsesrådgiver og direktør i Refine Consulting

Mød Holbøll A/S

Holbøll A/S er en stolt entreprenørvirksomhed med rødder tilbage i mere end 75 år. Med udgangspunkt i en stærk faglig tradition har virksomheden udviklet sig til en moderne aktør inden for anlæg, infrastruktur og klimatilpasning.

Hos Holbøll handler det om enkelhed, relationer og entreprenørskab. Virksomheden arbejder tæt sammen med kunder og samarbejdspartnere for at finde robuste løsninger – også når projekterne er komplekse. Medarbejderne er kernen i forretningen, og der lægges vægt på samarbejde, ansvar og trivsel.

Holbøll kombinerer stoltheden over sine rødder med høje ambitioner for fremtiden. Målet er at skabe værdi gennem solide løsninger, ansvarligt arbejde og et stærkt fokus på kvalitet og udvikling.

nordisk fundering

Skal vi hjælpe dig i gang med næste skridt i din virksomhed?

Hos Refine Consulting handler det om relationer.

Måske du allerede kender nogen, der kender nogen, der har samarbejdet med os?
Start med en snak, så ser vi, om vi sammen kan finde en retning for jer.

Rasmus Steen Malmstrøm

Ledelsesrådgiver / Direktør
+45 25 35 00 01
rsm@refineconsulting.dk

Tobias Rydahl