Hvem skal rapportere under ESRS – og hvornår?
Ved du, hvilke bæredygtighedsområder der har størst betydning for både din virksomhed og dine omgivelser? En dobbelt væsentlighedsanalyse er en effektiv metode til at identificere, hvor du skal fokusere din ESG-indsats – og den er samtidig en central del af kravene under ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Men hvordan fungerer den, og hvordan kommer du i gang?
Hvem er omfattet af ESRS-kravene?
ESRS-standarderne er en del af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som indfører bindende krav til virksomheder om at rapportere deres bæredygtighedsindsats. For at afgøre, om din virksomhed er omfattet, er det vigtigt at kende kriterierne.
Kravene gælder for:
Store virksomheder, som opfylder mindst to af følgende kriterier:
- Omsætning over 391 mio. kr.
- Balancesum over 195 mio. kr.
- Flere end 250 ansatte.
Børsnoterede virksomheder, undtagen mikrovirksomheder.
Finansielle virksomheder, som er underlagt særlige regler.
Disse virksomheder skal dokumentere både, hvordan de påvirker omgivelserne, og hvordan eksterne faktorer som klimaforandringer og lovgivning påvirker dem.
Hvornår træder kravene i kraft?
CSRD-kravene implementeres gradvist over flere år, hvilket betyder, at flere og flere virksomheder bliver omfattet:
Fra regnskabsåret 2024:
Børsnoterede virksomheder og andre virksomheder af interesse for offentligheden (PIE-virksomheder) med over 500 ansatte skal rapportere.
Fra regnskabsåret 2025:
Alle øvrige store virksomheder, som opfylder de tidligere nævnte kriterier, bliver omfattet.
Fra regnskabsåret 2026:
Små og mellemstore børsnoterede virksomheder (undtagen mikrovirksomheder) skal begynde at rapportere. De har dog mulighed for at udskyde implementeringen til 2028.
Forskellen på CSRD og ESRS?
CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive
Hvad er CSRD?
CSRD er et EU-direktiv, der fastlægger overordnede krav til bæredygtighedsrapportering for virksomheder. Det udvider de tidligere krav under Non-Financial Reporting Directive (NFRD).
Hvad er formålet med CSRD?
CSRD har til formål at sikre mere omfattende, pålidelig og sammenlignelig bæredygtighedsrapportering i hele EU.
ESRS – European Sustainability Reporting Standards
Hvad er ESRS?
ESRS er de konkrete rapporteringsstandarder, som virksomheder underlagt CSRD skal anvende. Standarderne specificerer, hvordan virksomheder skal rapportere deres bæredygtighedsdata, og hvilke indikatorer og metoder der skal bruges.
Hvad er formålet med ESRS?
ESRS skal skabe ensartede rapporteringsrammer på tværs af EU, hvilket gør det lettere for virksomheder, investorer og myndigheder at forstå og sammenligne bæredygtighedsdata.
Så ganske kort sagt, så fastlægger CSRD hvem der skal rapportere, mens ESRS definerer hvordan rapporteringen skal udføres.
Hvad betyder det for din virksomhed?
Hvis din virksomhed endnu ikke er omfattet, er det en god idé at begynde forberedelserne allerede nu. De kommende krav betyder, at flere virksomheder – også mindre virksomheder – vil skulle arbejde med struktureret bæredygtighedsrapportering.
Selvom din virksomhed ikke direkte er omfattet af ESRS, kan det stadig være nødvendigt at kunne levere data til leverandører, kunder eller andre samarbejdspartnere, der skal rapportere på deres værdikæde. Ved at forberede dig nu kan du styrke din virksomheds samarbejdsrelationer og sikre, at du lever op til de forventninger, som bliver stillet af dine interessenter.
For at komme i gang, kan du med stor fordel begynde at:
- Kortlægge, om din virksomhed opfylder kriterierne nu eller i fremtiden.
- Påbegynde arbejdet med væsentlighedsanalyser for at identificere relevante ESG-områder.
- Overveje at implementere værktøjer til dataindsamling og rapportering, som lever op til ESRS-standarderne.
Derfor er det en fordel at komme i gang
Ud over at leve op til lovkrav giver ESRS-rapportering din virksomhed en mulighed for at styrke sit omdømme, forbedre risikostyringen og tiltrække kunder og investorer, der efterspørger bæredygtighed. Ved at handle i god tid kan din virksomhed sikre, at overgangen til de nye krav bliver så glat som muligt.
Er du klar til at tage de første skridt mod bæredygtighedsrapportering? Vi står klar til at hjælpe dig med at navigere i kravene og implementere de nødvendige processer.
Kan din virksomhed navigere i ESG-begreberne?
ESG-arbejdet (Environmental, Social, Governance) er fyldt med begreber og termer, som kan virke komplekse. Hvor mange af begreberne har du styr? For at sikre en effektiv bæredygtig omstilling er det afgørende at forstå og anvende de centrale metoder og standarder. Her...
Gør Strategi Relevant Og Konkret
Måske har du hørt om situationen før. Der blevet lovet guld og grønne skove, der skulle ske en masse, og det var en fed præsentation af strategien. Men der skete ikke mere. Knappe ressourcer I dag får mange sat ord på, hvad det er, vi gerne vil opnå. Der bliver...
Nyuddannet Ingeniør: Om 10 År Kan Du Være Topleder I Bygge- Og Anlægsbranchen
Sådan lød det, da Refine Consulting gæstede AU, Navitas, Institut for Byggeri og Bygningsdesign fredag den 8. oktober 2021. For et hold talentfulde ingeniørstuderende var en af pointerne ved gæsteforelæsningen, at flere af de 'specialiserede ingeniører' inden for...
Tobias Rydahl
Rådgiver og civilingeniør